send link to app

Udtaleappen


4.8 ( 3968 ratings )
Gry Edukacja Edukacyjne Rodzina
Desenvolvedor: Speak App Aps
Darmowy

Udtaleappen er et sjovt spil, det henvender sig til børn i alderen 3-7 år med udtalevanskeligheder. I spillet lærer barnet at skelne lydene fra hinanden og sidenhen udtale dem rigtigt. Hovedpersonen er katten, spillet af dit barn, som ikke kan tale rent og derfor får forviklet sig ud i nogen sjove historier. Heldigvis er der en klog gås, der gerne vil hjælpe dit barn med at lære at skelne og siden sige lydene, men så skal dit barn også skaffe hende gæssenes guldæg tilbage. Jagten på guldægget går ind og eventyret kan begynde. Men pas på: Der er både langfingrede høns, drilletrolde i hestefolden og en fræk gårdhund, der skal kanøfles. Heldigvis er der også den kloge ugle, som hjælper til med at dit barn kommer i mål med sin udtale!

Til logopæder og forældre: Udtaleappen er et professionelt logopædisk værktøj inspireret af P.O.P.T.-metoden. Vi anbefaler, at barnets voksne er aktivt deltagende på sidelinjen når barnet spiller og dermed understøtter barnets læring. Spillet kan fungere som led i den logopædiske intervention, både i undervisningen og som en del af hjemmearbejdet for barnet og dets forældre. Du kan læse mere om spillets opbygning, om P.O.P.T.-metoden samt læse og se en video om hvordan du understøtter barnets læring når I spiller på www.speakapp.dk.

I nuværende udgave er det muligt at træne /k/ vs. /t/, /g/ vs. /d/ og /l/ vs. /n/. Både fronting, backing, nasalering og lateraliserig kan vælges som fonologisk proces.

Udviklet af logopæderne Ida Kroner og Pernille Olsen, Speak App Aps.

Anmeldelse fra "Min kusine Maria":
"Udtaleappen er noget så sjældent som en helt ny dansk app, udviklet af logopæder til børn med udtalevanskeligeheder. Det hele foregår i et lidt folkeeventyr-agtigt-univers og appen har en rigtig fin visuel side. Udtaleappen fører barnet igennem skelneopgaver på forskelligt niveau og bagefter skal barnet selv producere og vurdere korrekthed på forskelligt niveau. Appen er målrettet børn som enten fronter, backer, nasalerer eller lateraliserer.

Udtaleappen kan også bruges til børn med helt alderssvarende udtale, som bare synes det er interessant med fonem-grafem sammenhængen og "lytte efter lyde".

Alt i alt er Udtaleappen en super god app til det børnelogopædiske felt, både til professionelle og private."